6. november, 2024

Snoren er ultrakort på ny antisexismeside

Flere mænd er i dag blevet i dag blokeret fra siden 'Overhørt Sexisme i Danmark' efter kun én kommentar. En af dem fortæller om det her.

Flere mænd er i dag blevet i dag blokeret fra siden ‘Overhørt Sexisme i Danmark’ efter kun én kommentar. En af dem fortæller om det her.

Som jeg fortalte tidligere i dag, så en ny antisexismeside, Facebooksiden ‘Overhørt Sexisme i Danmark’, i går dagens lys.

I løbet af i dag har siden opnået tilslutning fra blandt andre Dansk Kvindesamfund, der opfordrer sine medlemmer og følgere til at følge ‘Overhørt Sexisme i Danmark’, der vokser hastigt og i skrivende stund har små 900 følgere.

Slettede kommentarer og blokerede profiler

Det er dog ikke alle, der er velkomne til at deltage i diskussionen. Flere mænd har i dagens løb oplevet, at deres kommentarer meget hurtigt er blevet slettet, og at de efterfølgende er blevet blokeret fra siden.

En af dem er Allan Schmidt, der i et indlæg på bloggen javelja.dk fortæller om sin oplevelse på ‘Overhørt Sexisme i Danmark’. I indlægget skriver han følgende om episoden:

Blev blokeret af Overhørt Sexisme i Danmark i dag efter eet indlæg. Jeg tror immervæk, det er en rekord.

Overhørt Sexisme er en side, der “tager kampen op med dagligdagens accepterede hyggesexisme.”

Jeg reagerede på indlægget:

“Drengene, det kan altså ikke passe at i brokker jer over lektier allerede. Hvis ikke i laver lektierne, så kommer censor og jeg til at voldtage jer som de små kællinger i er til eksamen”

Det fik en anden bruger til at skrive:

“kæft et vammelt pikhovede! udover det et skide elendigt forsøg på at være ung med de unde, ved at indprinte sexisistisk pis i deres hjerner.. han forstår satansparkme at spræde en ”hyggelig stemning” . jeg brækker mig” (kan ses her).

og det reagerede jeg på.

Jeg stillede spørgsmål til om det ikke er sexistisk automatisk at antage at kønnet på underviseren i det ellers kønsneutrale indlæg, er en mand.

Bom. Indlæg slettet og mig blokeret.

Selvom jeg gjorde opmærksom på noget, som er en del af dagligdagens accepterede hyggesexisme – en del af sidens præmis.

Endnu en moderne kvindelig feminist har udøvet censur i et forsøg på at fastholde sin iscenesættelse af virkeligheden. Godt gået.

Interviewforespørgsel afsendt

Jeg har tidligere i dag spurgt kvinden bag ‘Overhørt Sexisme i Danmark’, om hun ville deltage i et interview om blandt andet sidens formål, og hvordan hun ser på de reaktioner, der er kommet. Jeg har desværre ikke fået svar på min henvendelse endnu.

Hvis det bliver muligt at gennemføre interviewet, vil jeg naturligvis spørge ind til, hvorfor mænd som Allan blokeres fra siden efter blot én kommentar. Endda en, som forekommer at være lødig og inden for rammerne af den sexismedebat, ‘Overhørt Sexisme i Danmark’ ønsker at sætte fokus på.

 

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview