Kommentar

Yildiz Akdogan (S) blander ligestilling og feminisme sammen i debatindlæg. Det er potentielt skadeligt for ligestillingen.

Justitsministeren har lyttet, tænkt og truffet de rigtige beslutninger på et følsomt område. Søren Pind er en stabil kaptajn i et uroligt farvand.

Lektor, fil dr. Claus Elholm Andersen har hverken styr på præmisser, logik eller definitioner, når han slutter, at man kan sætte lighedstegn mellem kamp for frihedsrettigheder og feminisme.

Mette Gjerskov (S) vil hellere tale om etnisk danske mænds fysiske og seksuelle vold mod kvinder end om ikke-vestlige mænds overrepræsentation i domsstatistikkerne. Men hvorfor ikke gøre begge dele? Det ene udelukker ikke det andet.

Når de radikale feminister efter hændelserne i Køln vægrer sig mod at godtage kulturforklaringen, skyldes det ikke først og fremmest frygten for at styrke højrefløjen.

Svensk avis undlod i et halvt år at fortælle om overgreb på svenske piger ved ungdomsfestivalen 'We are Sthlm', som blev afholdt i august, hvor primært afghanske drenge og mænd befølte pigerne under tøjet.

Tre gange nein til Kølns borgmester, Henriette Reker, der opfordrer piger og unge kvinder til at tage »forholdsregler« for at undgå masseovergreb.

Henrik Marstal ønsker lov mod nethad, men overser både gældende lovgivning og problemets kompleksitet. Ikke alle problemer med nethad kan løses juridisk.

Konflikten mellem 'En feminists bekendelser' og 'Tommy Thailand - en sømands bekendelser'. Hvad skete der, hvorfor skete det, og hvad kommer der til at ske nu?

I udlandet har konflikten mellem feminister og antifeminister stået på i årevis. Nu er den kommet til Danmark.

Hvad nytter det at sidde og give hinanden ret i, at de andre tager fejl?

Fænomener bliver ikke mulige at erkende, fordi vi er »nødt til« at erkende dem. Erkendes kan kun det, der eksisterer. Det gælder også eventuel ulige vurdering af mænd og kvinder på universiteterne.