Dansk Folkeparti har fremsat beslutningsforslag til regeringen om ligestilling af mænd og kvinder i servicelovens § 109.
Som tidligere beskrevet her på siden står kriseramte mænd og kvinder i dag i to helt forskellige situationer i Danmark.
Som det er nu, har en kvinde, der udsættes for vold af sin samlever, ret til hjælp fra sin kommune, mens en mand, der udsættes for præcis det samme, ikke har.
Forskellen skyldes, at den paragraf i loven, der er bestemmende på området – servicelovens § 109 – specifikt opererer med ordene »kvinde« og »moderen« og disses afledte former. Paragraffens rettigheder gælder derfor kun kvinder, ikke mænd (hele servicelovens § 109 kan læses nederst nederst i denne artikel).
Dansk Folkeparti ønsker ændring
Den manglende ligestilling af kriseramte mænd og kvinder vil Dansk Folkeparti nu lave om på. Det fremgår af et beslutningsforslag, partiet har fremsat.
»Forslag til folketingsbeslutning om lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder. Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som indebærer, at mænd ligestilles med kvinder i de tilbud, som er indeholdt i servicelovens § 109, med virkning fra 2018«, står der i beslutningsforslaget, som er fremsat den 14. oktober og underskrevet af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF).
I bemærkningerne til beslutningsforslaget lægger forslagsstillerne vægt på, at mænd og kvinder bør have de samme rettigheder og muligheder, også når det gælder partnervold.
»Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at mænd i krise ligestilles med kvinder i krise i de tilbud, der er en del af servicelovens § 109. Servicelovens § 109 er i dag kun møntet på kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, og derudover er paragraffen målrettet disse kvinders eventuelle børn. Kommunerne er efter bestemmelsen forpligtede til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til volds- og kriseramte kvinder og til bl.a. at tilbyde støtte og rådgivning til kvinderne i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitution, sundhedsvæsen osv., skriver de otte medlemmer af Dansk Folkeparti og fortsætter:
»Forslagsstillerne mener ikke, at det er rimeligt, at der skal være forskel på retten til denne type hjælp for volds- og kriseramte personer, afhængigt af hvilket køn personen i krise har. Det anslås, at ca. 13.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold (»10 mål for social mobilitet – fordi alle kan«, regeringen, 2016). Partnervold mod mænd er altså et reelt problem i Danmark, men kun meget få af disse mænd tager ophold på et af landets få mandecentre eller mandekrisecentre, og generelt er tilbuddene til volds- og kriseramte mænd langt færre end til kvinder. Derfor mener forslagsstillerne, at målgruppen for servicelovens § 109 bør udvides til at gælde alle voksne, der har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise, og deres eventuelle børn.«
Nederst i bemærkningerne angiver forslagsstillerne, at de er villige til at finde den nødvendige finansiering af meromkostningerne ved at ligestille mænd og kvinder i servicelovens § 109 i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2018.
SF og De Radikale støttede idéen i 2015
Reelligestilling.dk spurgte i 2015 partiernes ligestillingsordførere om deres holdning til at ændre servicelovens § 109 med henblik på at ligestille mandlige og kvindelige ofre for partnervold. Ved den lejlighed udtrykte både SF og De Radikale støtte til ideen.
Servicelovens §109 sikrer samlivsvoldsramte kvinder ret til hjælp. Paragraffen sikrer ikke samlivsvoldsramte mænd ret til hjælp. Vil du arbejde for en ændring af serviceloven, så samlivsvoldsramte personer sikres den samme hjælp uanset køn?
– Ja, det er vigtigt, at der er hjælp til samlivsvoldsramte uanset køn. Og det er et problem, at mænd ikke får nok støtte. Derfor mener jeg også, at der er behov for at kigge på loven, svarede SF’s daværende ligestillingsordfører, Özlem Cekic.
– Ja. Det mener jeg bestemt. I det hele taget bør formuleringerne i lovgivningen i videst muligt omfang stille kvinder og mænd ens – det bør tages op til revision flere steder, både når det handler om barsel og flere andre ting, svarede De Radikales daværende ligestillingsordfører, Liv Holm Andersen.
Ifølge Landsorganisation af Kvindekrisecentre, LOKK, udsættes 33.000 kvinder og 13.000 mænd hvert år for partnervold. Ændres servicelovens § 109, så mænd og kvinder ligestilles – for eksempel ved at udskifte ordene »kvinde« og »moder« og deres afledte former med »person« og »forælder« – vil det således have betydning for mere end hver fjerde partnervoldsoffer i Danmark.
Relaterede artikler
Serviceloven bør ligestille kvindelige og mandlige ofre for partnervold
Servicelovens § 109 (køn fremhævet)
§ 109. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold
i boformer til kvinder, som har været udsat for vold,
trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie eller
samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn,
og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Stk. 2. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen
henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder.
Stk. 3. Lederen træffer afgørelse om optagelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde støtte og vejledning
fra en familierådgiver til kvinder med børn på boformer
efter denne bestemmelse. Rådgivningen gives i forhold
til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner,
sundhedsvæsen m.v. og skal understøtte de enkelte dele i
kommunalbestyrelsens øvrige tilbud. Rådgivningen iværksættes,
når forberedelsen til udflytning fra boformen påbegyndes,
og indtil kvinden og børnene er etableret i egen bolig.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde psykologbehandling
til alle børn, som ledsager moderen under dennes
ophold i boformer efter denne bestemmelse. Behandling
skal have et omfang på mindst fire timer og op til ti timer
afhængigt af barnets behov. Behandlingen skal udføres af en
autoriseret psykolog. Pligten til at tilbyde psykologbehandling
gælder uanset opholdets varighed. Tilbuddet skal iværksættes
under selve opholdet eller i umiddelbar forlængelse
heraf.