19. marts, 2024

Karrierekvinder i løbetid

Jeg gik på opdagelse på datingsiden Elitedaters. Tag med på tur i karrierekvindeland.

I den seneste tid har der været meget debat om Rasmus Jarlovs indlæg på Facebook, hvor Jarlov skrev, at karrierekvinder har sværere ved at finde en partner end karrieremænd, fordi kvinder vægter partnerens karriere højere, end mænd gør.

Læs også: #Jarlovgate – kvinder vil date eliten

Men hvem er de egentlig, disse karrierekvinder? Og hvad er det, de leder efter? Det er to spørgsmål, der trænger til at blive besvaret, og med dem i hånden gik jeg på jagt efter karrierekvinder på datingsiden Elitedaters.

På tur i karrierekvindeland

Elitedaters stiller krav til sine brugere om uddannelse af en vis længde. Her kan man forvente at finde sig en date, der er jurist, psykolog eller cand.mag, og man skal selv være det for at få adgang. Enhver kan dog oprette en prøveprofil uden at skulle dokumentere sine akademiske færdigheder. Det gjorde jeg og var dermed klar til at se nærmere på karrierekvinderne.

Jeg satte min søgning til “mand, der leder efter en kvinde”, satte alderen til 30-45 og lod alle andre kriterier være. Det gav 1894 resultater. Ikke dårligt!

Nu kan man indvende, at jeg kunne have udvidet alderskriterierne, for hvem siger, at en karrierekvinde er 30-45? Kan hun ikke være 25 eller 52? Jo, selvfølgelig. Men man skal jo starte et sted.

Det følgende er mine indtryk af søgningens første 300 resultater. Fordi jeg kun havde udstyret mig selv med en prøveprofil, kunne jeg kun læse de første fem linjer af kvindernes profiler, men det forhindrede mig ikke i at danne mig nogle indtryk af sidens mange karrierekvinder. Her er, hvad jeg lagde mærke til på min tur i karrierekvindeland.

Første indtryk: Wow!

Det første, der slog mig, var, at samtlige – og jeg mener samtlige – af karrierekvinderne var smukke. Enkelte lignede ligefrem fotomodeller, men alle var kvinder, der kunne være stolte af deres udseende – hvis det da endnu er tilladt at være det.

Da jeg ikke synes, at det er rimeligt at lægge andres billeder fra datingssites op her, må du enten tro mig eller selv undersøge den visuelle side af sagen nærmere.

Andet indtryk: Hvad løber I fra?

Det næste, jeg lagde mærke til, var, at mange af karrierekvinderne lagde stor vægt på at fortælle i deres profiler, at de løb både ofte og længe. En del af dem understregede også, at de styrketrænede ved siden af deres løbetræning. Nogle af profilerne blev jeg næsten forpustet af at læse. Et par eksempler:

I min fritid holder jeg meget af at dyrke sport og er også her jeg finder det daglige overskud jeg foretrækker helt klart løb og crossfit.

I min fritid er jeg aktiv og jeg dyrker al muligt forskelligt sport, herunder crossfit, svømning, cykling, rulleskøjter, snowboard, løb m.m.

Jeg elsker at løbe ture i skoven (når mit knæ tillader det), mit aktivitetsniveau er højt, jeg kan ikke klare mig uden sport dagligt.

Det bør retfærdigvis indskydes, at det langt fra var alle 300 profilers første fem linjer, der var én lang løbetur, samt at de løbeglade kvinder også beskrev andre sider af sig selv.

Alligevel forekom det udbredte fokus på løb og træning mig iøjnefaldende. Er sundhed og god form karrierekvindernes version af store bryster og svulmende læber? En akademiseret fortælling om frugtbarhed? Måske.

Tredje indtryk: Er I til salg?

Det næste, der slog mig, var, at nogle af karrierekvinderne omtalte deres profiler som “salgstekster”, “salgstaler” eller lignende. Hvis man befærder sig i ligestillingsdebatten, ved man, at mænds objektivisering af kvinder opfattes som en dødssynd. Men her var det altså kvinderne selv, der gjorde sig til objekter – til varer på et marked. Et par eksempler:

Salgstale – hmmm…. Må vel erkende, at mellem mit dejlige job, mine fantastiske venner og et par side-projekter bliver døgnets timer hurtigt brugt.

Der er to måder at gå til den her salgstekst, som jeg fornemmer det efter grundig stalking af andres. Enten er det alle superlativerne, man hiver frem, eller også smider man de mindre klædelige sider på bordet, så er en kommende date ligesom forberedt.

Det sidste er i øvrigt en konklusion, jeg efter min egen stalking på siden kun kan tilslutte mig.

I forhold til salgsteksttilgangen stod det klart, at de fleste af karrierekvinderne ikke var fødte sælgere. Gode salgstekster fokuserer ikke på varen, men på det behov, varen tilfredsstiller. Populært sagt sælger man ikke boremaskinen, men hullet i væggen.

Den pointe skinnede ikke igennem i karrierekvindernes ‘salgstekster’. Langt de fleste brugte pladsen til at beskrive sig selv i stedet for at beskrive, hvilke behov de kunne udfylde hos ‘kunden’. Ironisk nok beskrev en del af karrierekvinderne sig som empatiske, selv om de i deres ‘salgstekster’ ikke formåede at sætte sig i mandens sted og se på sig selv fra hans perspektiv.

Fjerde indtryk: Vil I have børn eller …?

Da jeg havde sat søgningen til karrierekvinder i alderen 30-45, havde jeg forventet, at en del af kvinderne var på siden for at finde en mand at få børn med. Men de eneste børn, jeg så nævnt i profilteksterne, var de børn, kvinderne havde fra tidligere forhold.

Ikke én eneste af de 300 profiltekster, jeg kiggede igennem, nævnte ønsket om at få børn. Overhovedet. Jeg gætter på, at det skyldes en frygt for at skræmme potentielle kærester væk eller for at tiltrække ‘de forkerte’, men jeg er ikke sikker på, at frygten er velbegrundet.

Og hvis jeg var en karrierekvinde på 33, som ikke havde fået børn, og som ønskede at få det, så ville jeg gerne skræmme de mænd væk, der ikke kunne håndtere, at det var min drøm. Jeg mener, hvor meget potentiel kæreste ville der være for mig i de mænd, der lod sig skræmme af det?

Femte indtryk: Mile High Club

En ting, jeg også lagde mærke til, var, at en ikke ubetydelig del af karrierekvinderne var meget glade for at rejse. Mens nogle af dem beskrev rejsen som en mulighed for aktiv ferie eller eksotiske oplevelser, syntes de fleste at være storbyentusiaster. Paris, London og New York var fast inventar i profilteksterne.

Det fik mig til at tænke på, at der blandt karrierekvinderne næppe var en udbredt begejstring for Johnny Madsens toiletfilosofiske udsagn om, at der ikke sker mere i New York end på hans lokum. Eller for Johnny Madsen i det hele taget.

Sjette indtryk: Klichékø

Nej, det er ikke navnet på den næste “hippe” provinscafé på Nørrebro, men det næste, jeg lagde mærke til. For selv om det uden tvivl er svært at skrive en profiltekst om sig selv, så var det slående, hvor mange klichéer karrierekvinderne bragte i anvendelse. Et par eksempler:

Jeg er en romantisk livsnyder (…)

Jeg er en kvinde med kant (…)

Som bekendt er intet jo så skidt, at det ikke er godt for noget.

Jeg har som regel mange jern i ilden.

Jeg er ikke nogen prinsesse – og leder ikke efter prinsen på den hvide hest.

Det bør dog samtidig indskydes, at mange af karrierekvindernes profiltekster var fantasifulde, kreative og velskrevne. Dét i en grad, så man i nogle tilfælde kunne være i tvivl om, hvorvidt teksterne var en fordel eller en ulempe i forhold til deres formål. Et eksempel:

Så sprang indkøbsposen, på parkeringspladsen, udenfor Netto, i regnvejr, varer i alle retninger. jeg måtte krybe ind under en c3 for at redde knoldsellerien (den havde måske ikke været din førsteprioritet?) Jeg smider jakken og får efterhånden samling på alt. Vandet drypper fra mit hår, men jeg har ikke noget imod sommerregn. Jeg er stærk og sej og kan det hele selv, men i glimt ser jeg episoden “på film”, hvor der altid dukker en skøn mand (…)

Personligt finder jeg denne profiltekst underholdende og interessant, men jeg vil ikke sætte min formue på, at det er en generel opfattelse blandt mænd, hverken i almindelighed eller på Elitedaters.

Syvende indtryk: Lady og vagabonden

Det syvende og sidste, jeg lagde mærke til på min voyeuristiske tur i karrierekvindeland, var karrierekvindernes valg af profilnavne.

En del af profilnavnene indeholdt versioner af ‘lady’, ‘kvinde’ eller ‘pige’. Det forekom mig at være unødvendig information, alt den stund at det fremgår af både billedet og profilen, at man har at gøre med en person af hunkøn.

Det samme kan siges om de profiler, der med angivelse af fødselsår eller på anden måde kommunikerede profilindehaverens alder, da alderen i forvejen angives over profilbilledet.

Og det kan gentages i forhold til bopæl. Hvorfor kalde sig “TineKbh”, når det i forvejen fremgår, at du bor i København, Tine?

Når det er sagt, så var mit indtryk af profilnavnene, at mange af karrierekvinderne var kreative, ja næsten legesyge, i forhold til at navngive sig selv. Vidste man ikke bedre, kunne man sagtens ud fra profilnavnene tro, at man var havnet på en ungdomsside og ikke sad og gennemgik karrierekvinder mellem 30 og 45.

Det skyldes måske, at denne generation af karrierekvinder er den første, der i deres ungdom var aktive på datidens chatsider under navne som FrkStjerneblomst og MissFantastic. Og hvem ved? Måske har du siddet og chattet med en af karrierekvinderne for 15 år siden på Jubii.

Karrierekvinder i løbetid

Karrierekvinderne på Elitedaters ser hamrende godt ud, elsker at løbe, skriver ikke om eventuelle graviditetsdrømme, bruger en forfejlet salgsstrategi, holder af at rejse, betjener sig ofte af klichéer, men udviser stor kreativitet i navngivningen af deres profiler.

Fordi jeg kun kunne læse de første fem linjer af profilerne, havde jeg ikke mulighed for at få indblik i, hvad karrierekvinderne rent faktisk leder efter. Den opgave må overlades til andre.

Businesspartner i virksomheden Parforhold

Af de 300 profiler, jeg kiggede igennem, var der to, jeg personligt ville overveje at skrive til. Begge rummede elementer af selvironi og uhøjtidelighed, og det er kvaliteter, jeg sætter højt.

En hel del af de øvrige profiler skræmte mig væk ved at fremstå for alvorlige og kontrollerede. Jeg er ikke i tvivl om, at denne gruppe karrierekvinder er dygtige til deres erhverv, men jeg er bange for, at de betragter livet som en forretning; som noget, der skal drives professionelt med udgangspunkt i målsætninger, planer og strategier.

Det er jeg for naiv og for old school-romantisk til at kunne leve med. Jeg vil ikke have en kæreste, der tænker kærlighed ud fra effektkriterier, og som betragter sin kæreste som en businesspartner i virksomheden Parforhold. Så vil jeg hellere være fri.

Laver gerne forretning med Soulaima Gourani

Måske er jeg ikke den eneste, der har det sådan, og måske er det en del af forklaringen på “Jarlovs dilemma”.

I et blogindlæg på Berlingske om emnet henviser Tom Jensen til den succesfulde forretningsrådgiver Soulaima Gourani. Han citerer hende for følgende udtalelse:

“Er mændene bange for de mange dygtige veluddannede kvinder eller synes kvinderne mænd er nogle forbandede skvat!”

Soulaima er anerkendt for sine forretningsmæssige evner og er en fremragende foredragsholder. Man skal derfor være idiot for overhovedet at overveje at sige nej tak til at lave forretning med Soulaima.

It’s (not) strictly business

Men parforhold er ikke forretning. De styrker, der gør kvinder som Soulaima til succesfulde forretningskvinder, er ikke nødvendigvis styrker i et parforhold. I hvert fald ikke i alle parforhold.

Kynismen og den analytiske tilgang er værdifulde kvaliteter som leder i en virksomhed, men kærligheden fungerer efter andre regler. Hvis man absolut skal blive i forretningssproget, kan man sige, at kærligheden kræver andre kompetencer end erhvervslivet. Man kan ikke leane sig til mere kærlighed, man kan ikke projektlede romantik, og man kan ikke eksekvere vækststrategier for følelser.

Derfor kan Soulaimas spørgsmål ikke besvares inden for de rammer, det er stillet i. Hvis mænd er bange for noget, er det ikke karrierekvindernes succes eller deres indkomster; frygten er snarere, at karrierekvinderne tilgår kærligheden på måder, der reducerer den til et spørgsmål om investering og afkast. Til cool business.

Og det går ikke. Den moderne mand er et krævende væsen. Han vil have mere ud af kærligheden, end hvad der kan skrives ind i et skema. Og derfor, måske derfor, er han skeptisk over for karrierekvinden.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview