14. december, 2024

Minister skoser klager: »Nøj, hvor bliver man træt«

Ellen Trane Nørby
»Det ligger jo folk frit for at klage, men nøj, hvor bliver man træt…..«, skriver ligestillingsminister Ellen Trane Nørby om mand, der har klaget til ligebehandlingsnævnet over KVINFO-arrangement uden adgang for drenge og mænd. Billede: Venstre.dk.

Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby støtter KVINFO-arrangement uden adgang for drenge og mænd og »bliver træt«, efter en mand har har klaget over det til ligebehandlingsnævnet.

Som jeg før har beskrevet, er KVINFO medarrangør af en såkaldt Pigefestival, hvor drenge og mænd er forment adgang. Jeg gjorde i den forbindelse opmærksom på modsætningen mellem formuleringerne i KVINFO’s vision og KVINFO’s rolle som medarrangør.

KVINFO er medarrangør af Pigefestival uden adgang for drenge og mænd

»Det ligger jo folk frit for at klage, men nøj, hvor bliver man træt…..«

En mand har siden klaget over arrangementet til ligebehandlingsnævnet, og det har i dag fået ligestillingsminister Ellen Trane Nørby til tasterne. På sin Facebookprofil skriver hun følgende:

Kvinfo har arrangeret en ‘pigefestival’ for unge kvinder med en anden etnisk baggrund. Festivalen skal give pigerne en bedre forståelse af deres rettigheder, skabe netværk og venskaber. Jeg synes det er et rigtig godt initiativ og håber, at det vil gøre flere piger bevidste om deres rettigheder og muligheder i det danske samfund.

‘Pigefestivallen’ har dog fået en person (mand) til at klage til ligebehandlingsnævnet over kønsdiskriminationen fordi det er et pigearrangement. Det ligger jo folk frit for at klage, men nøj, hvor bliver man træt…..

Selv om Danmark er et ligestillet samfund, så er der grupper for hvem ligestilling er et fjernt mål. Vi ved, at mange kvinder med en anden etnisk baggrund er underlagt stærk socialkontrol, at der fortsat er tvangsægteskaber og drab på piger, der trodser familiens ønsker. Så der er meget stort behov for initiativer som styrker kvinderne, integrationen og ligestillingen i Danmark på dette punkt.

Som ligestillingsminister kan jeg kun gentage, at jeg ser ligestillingskampen som en friheds- og rettighedskamp, ikke et nævenyttigt 50/50 millimeter princip, hvor et drengekor, herre landshold, eller her en pigefestival ikke længere kan eksistere. Lige stilling er rettigheder og lige muligheder, ikke at vi alle skal gøres ens.

http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2015/09/22?video_id=106986

Hvornår klagen bliver behandlet vides ikke. Men da festivalen skal afholdes den 26. september, altså om blot tre dage, skal afgørelsen falde snart, hvis den skal have indflydelse på arrangementets gennemførelse.

Jeg vil senere i dag forsøge at få en udtalelse fra den mand, der har klaget over festivalen til ligebehandlingsnævnet.

Opdateret 23/9, 12.05: Læs, hvorfor Alexander klagede over festivalen.

Læs også

Ny bog udkommet: Aldrig din skyld, altid din skyld - De to fortællinger om køn

Interview